Niðanfyri eru oyðubløð, kunning, vegleiðingar, tjekklistar o.a. í samband við fráboðan av nýggjari heilsugranskingarverkætlan.
Fráboða granskingarverkætlan
Niðanfyristandandi skjøl skulu viðheftast oyðublaðnum tá tú fráboðar eina granskingarverkætlan. Skjølini skulu verða í pdf-skapi ella samsvarandi.
- Váttan við undirskrift hjá leiðaranum av granskingarverkætlanini. Klikk her!
- Verkætlanarskjøl. Klikk her!
Skriva inn í teigarnar og minst til at viðhefta 1 og 2.
Allar upplýsningar á oyðiblaðnum eru at meta sum almennar.
Fráboða granskingarverkætlan við ílegum
Niðanfyristandandi skjøl skulu viðheftast oyðublaðnum tá tú fráboðar eina granskingarverkætlan við ílegum. Skjølini skulu verða í pdf-skapi ella samsvarandi.
- Váttan við undirskrift hjá granskingarleiðara og kliniskum ábyrgdara . Klikk her!
- Verkætlanarskjøl. Klikk her!
Skriva inn í teigarnar og minst til at viðhefta 1 og 2.
Allar upplýsningar á oyðiblaðnum eru at meta sum almennar.
Allar upplýsingar á oyðiblaðnum eru at meta sum almennar.
Fráboðanarskylda
Fráboðanarskyldan fevnir um:
Forsøg på levendefødte menneskelige individer, menneskelige kønsceller, der agtes anvendt til befrugtning, menneskelige befrugtede æg, fosteranlæg og fostre, væv, celler og arvebestanddele fra mennesker, fostre og lign. eller afdøde (komitélovens § 2, nr. 1).
Sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter, dvs. projekter, der angår brug af sensitive bioinformatiske data, hvor der kan være risiko for væsentlige helbredsmæssige sekundære fund, herunder projekter med genomdata.
Ivast tú í um tín verkætlan er fráboðanarskyldug
Ivast tú í um tín verkætlan skal fráboðast til Vísindasiðseminevndini, kanst tú eisini seta teg í samband við okkum umvegis teldupost. Í evnislinjuni skalt tú skriva: Fyrispurningur um fráboðanarskyldu.
Til teldupostin skalt tú viðhefta annaðhvørt ein samandrátt (synopsis) ella eina verkætlanarlýsing/protokoll (helst í PDF-sniði), sum lýsir:
- Verkætlanarheitið
- Bakgrundina fyri verkætlanini
- Endamálið við verkætlanini
- Mannagongdina (metoduna).
- Luttakararnar
- Hvat verður mátað (innsavnan av tilfari, dátum og viðgerð).
Telduposturin skal sendast til vsn@vsn.fo
Vit meta síðani um hvørt verkætlanin skal fráboðast ella ikki, og vit venda aftur við svari skjótast gjørligt.
Hvat er heilsuvísindalig gransking
Hvad går sundhedsvidenskabelige forsøg typisk ud på og hvordan godkendes de? Det kan du læse mere om her.
For at få ny viden om sygdomme og blive bedre til at behandle dem, er det vigtigt at forske på mennesker. Kun gennem forskning kan man blive bedre til at forebygge, diagnosticere og ikke mindst at behandle sygdomme.
Typer af forsøg
Et forsøg kan fx dreje sig om, at man afprøver en ny behandlingsmetode, fx et forsøg, med en intervention hvor man tester personer inden og efter en behandling.
Krav til forskerne
Der stilles uddannelsesmæssige krav til den ansvarlige for forsøget afhængigt af forsøgets indhold. Den ansvarlige skal have ret til at udøve forskning – det kan fx være via en ansættelse som forsker og vedkommende skal også have erfaring med at behandle patienter fra fx en hospitalsafdeling. Hvis deltagerne under forsøget får alvorlige bivirkninger, eller der sker alvorlige hændelser, skal den forsøgsansvarlige omgående underrette den videnskabsetiske komité.
De videnskabsetiske komiteer godkender forsøgene
De videnskabsetiske komiteer består af både fagfolk (sundhedsvidenskabeligt uddannede) og lægfolk – med et flertal af lægfolk. Komiteerne skal varetage forsøgspersonernes interesser. For selvom det er vigtigt at sikre sundhedsvæsenet ny viden, kommer hensynet til forsøgspersonerne altid først. Komiteerne skal derfor godkende alle sundhedsvidenskabelige forsøg i Danmark. Før et forsøg kan godkendes, vurderer den videnskabsetiske komité både risikoen for forsøgspersonerne og nytten ved forsøget. Hvis et forsøg på nogen måde er uforsvarligt at gennemføre, bliver det ikke godkendt. Komiteen kan også afvise et forsøg, hvis den mener, at informationen til dig ikke er god nok. Den videnskabsetiske komité sikrer desuden, at der er en erstatnings- eller godtgørelsesordning, hvis en forsøgsperson skulle lide skade på grund af forsøget.
Hvat er heilsudátuvísindaliga gransking
De sundhedsdatavidenskabelige forskningsprojekter omhandler samme forskningsområder og samme formål, som de sundhedsvidenskabelige forskningsprojekter, blot er genstanden for forskningen alene de tørre bioinformatiske data, dvs. der er fravær af intervention.
Et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojektet omhandler derfor
Et planlagt og veltilrettelagt projekt, som anvender sensitive bioinformatiske data og som har til formål systematisk at erhverve viden om sygdoms opståen eller behandling, diagnostik, forebyggelse, rehabilitering af mennesker samt menneskets biologiske, fysiologiske eller psykologiske processer og arveanlæg.
Et sundhedsdatavidenskabeligt forskningsprojekt skal have et præcist defineret formål og være designet med henblik på at kunne opnå de beskrevne formål.
Der anvendes relevante metoder, som kan gøre dette muligt, og som kan antages at kunne gentages og nå til samme konklusion. Projektet og dets konklusioner skal desuden kunne antages at give en genereliserbar viden, som rækker ud over de konkrete forhold, som undersøges samt endelig være af væsentlig, relevant betydning for det område, der er genstand for projektet.
Vegleiðingar og tjekklistar
Fyri at Vísindasiðseminevndin skal viðgera tína fráboðan, er umráðandi, at fráboðanin er fullfíggjað.
Tað kann vera nógv at seta seg inn í, tá man skal boða frá einari granskingarverkætlan. Sí vegleiðingar og tjekklistar niðanfyri.
Sí krøv til innihaldið í einstøku skjølunum her!
Freist
Fráboðan um nýggja verkætlan, skal vera skrivstovuni í hendi í seinasta lagi 1. í mánaðinum fyri at koma til viðgerðar í inniverandi mánaði.
Viðmælt verður at senda fráboðanina í góðari tíð. Tað tekur vanliga millum 3-6 vikur frá at ein nýggj verkætlan verður móttikin, til hon kemur fyri á einum nevndarfundi.
VSN hevur regluligan fund eina ferð um mánaðin - vanliga síðsta hósdag í mánaðinum.
Vísindasiðseminevndin hevur eina málsviðgerðarfreist á í mesta lagi 60 dagar fyri eina rætt uppsetta og fullfíggjaða fráboðan um granskingarverkætlan. Í serligum førum kann málsviðgerðin verða meira enn 60 dagar.